Første gang,
jeg har tænk og tænkt, men rent faktisk kan jeg ikke huske første gang jeg havde kontakt med ånder, spøgelser, en anden dimension eller hvad jeg nu skal vælge at kalde det.
Det har altid været der, kan ikke mindes at det ikke har.
Var selv ret bevidst om at det var 'unormalt' da jeg var omkring 8-9 år.
Da jeg opdaget at det kun var mig der kunne, ønsket jeg mere at være normal, end at blive ved med at have min evne. Jeg prøvet så at lukke ned så godt jeg kunne, men en ting kunne jeg ikke lukke ned for, det var skridtene.
Hver eneste gang jeg gik udenfor, specielt når det var fuldmåne kunne jeg høre små-fødders skridt bag ved mig. Selvfølgeligt vendte jeg mig om, men der var aldrig nogen.Jeg kunne mærke en bedrøvelighed og jeg fik en enorm skyldfølelse siden jeg ikke ønsket kontakt.
Først flere år senere fandt jeg ud af hvem det var.
"Det var ikke din skyld! Jeg elsker dig! Du bliver nødt til at give slip og komme videre", det var de ord der blev til mig fortalt, af en lille pige. Det var min lille 4 år gamle datter fra et tidligere liv.
Hun fortalte at vi havde boet i et hus i to etager, måske i en skov, for der var en del treer udenfor. Hun kunne fortælle at hun var ca 4 år. En dag var der udbrudt brand, mens hun var ovenpå. Jeg gjorde alt for at komme op, men kunne ikke redde hende. Det tog helt knækket på mig, og jeg mente det var min skyld. Hele resten af det liv og hele det næste liv, sled jeg med skyldfølelser, Og hun har fulgt efter mig hele tiden for at fortælle at det var ikke min skyld,at hun elsker mig og at jeg skal give slip og komme videre.
For mig bliver dette et vendepunkt i mit liv, jeg mærker hendes varme, hendes kærlighed og mærker at der falder en sten fra mit hjerte. Det føles rigtigt og det føles ægte. Ubetinget ægte kærlighed, ubetinget af liv og død.. Det er så ubeskriveligt smukt! Tårer triller ned ad mine kind og vi siger farvel. Hun skal videre og det skal jeg også. Bagefter sad jeg bare helt stille og havde lidt følelsen af at jeg havde mistet noget, samtidigt som om jeg havde fået noget helt fantastisk.
Som den logiker jeg er, så fik jeg selvsagt også nogen informationer fra hende, som jeg kunne tjekke, navn, årstal, sted. Og jeg tjekket de informationer jeg fik, det spooooky var, at det passet det hele.
Jeg håber du idag kan bruge det konstruktivt, logisk og fremadrettet; til at vide du ikke længere er bundet af den pige, og hun satte dig fri til at nyde dine oplevelser. Til at du skal vide med dig selv at hun satte dig til at se mere end de fleste, og at du nu skal nyde at have den evne og ikke længere have skyld eller skam over at have fået en gave de fleste er foruden. ;)
SvarSlet