Nogen gange bliver det bare lidt for fysisk......

Som regel bliver mine sessioner/læsninger aftalt lidt på forhånd.
Og det var heller ingen undtagelse denne gang.
Lørdag eftermiddag var det en der kontaktet mig og booket en tid til tirsdag ugen efter.

Mandag eftermiddag da jeg kører hjem fra arbejde, får jeg de vildeste smerter i maven. Lige der hvor leveren sidder. Det bliver værre og værre, og da jeg kommer hjem og parkerer kan jeg næsten ikke gå over fra bilen og ind. Nåe, men jeg får lavet lidt mad og smidt mig. Tænker det nok går over igen, det plejer det jo.

Og ganske rigtigt, om morgenen er det over. Til gengæld, da jeg er næsten hjemme fra job tirsdag, sætter smerterne ind for fuldt. Jeg koldsveder og har det fysisk helt elendig. Overvejer at flytte aftalen til en anden dag. Men jeg hader selv når folk ikke holder aftaler, så jeg beslutter mig for at lige smide mig en times tid inden min klient kommer, og tænker at jeg må booke vedkommende ind på et andet tidspunkt om det skulle gå helt galt. Aldrig nogen sinde har jeg oplevet nogen så forfærdelige smerter (det var værre end at føde unger).


Da jeg først kommer i gang, er det heller ikke så slemt med de mavesmerter.

Klienten har flere ting vi skal have vendt og på et tidspunkt bliver det meget tydeligt for mig at det er én der gerne vil i kontakt fra den anden side. Og jeg får et navn frem, hvor jeg spørger om det her navn siger klienten noget. Ja, det gør det. Det er en afdød i den nærmeste familie. Jeg får nogen billeder frem på, og forsøger at beskrive hvem det er jeg ser. Og det bliver bekræftet at det kan kun være denne afdøde person. Så er det at min mave begynder at smerte helt vildt igen, omkring der leveren er. Jeg spørger så klienten, om det var et eller andet med maven på denne person. Fik lige en ide om at det kunne være derfor min mave smertet sååååååå meget. Min klient blev helt bleg, personen var død af leverkræft og det var gået ekstremt hurtigt.
Da det var kommet frem, så forsvandt alle mine smerter. Maven var øm, ja, den havde jo krampet i flere timer, men smerterne var væk.

Hvad der eller skete og hvad der ellers blev sagt, ja, det er ikke det vigtige i denne blog.

Bankelyden

Som regel er det KUN mig selv der ser og oplever når der er kontakt fra 'den anden side', men ingen regel uden undtagelse.

For et stykke tid siden vågnet vi begge af at der blev 'banket på'. Først troede jeg at jeg drømte, men vi vågnet begge to og bankelyden fortsatte efter vi var helt vågne. Det lød som om det banket inden i en træboks, sådan lidt hult. Og det lød som om det var lige bag vore hoveder. Vi har en ren murvæg bag os, alle ydervægge i huset er murvægge. Rent logisk kunne det ikke være yderdøren. da vi normalt ikke en gang kan høre ringeklokken helt inde i soveværelset. Det er tre lukkede døre mellem soveværelset og yderdøren, og man skal igennem entre, stue og køkken for at komme til soveværelset, så nej den dør kan vi ikke høre om der bliver banket på. 

Men der i nattens mørke, blev vi enige om at der nok blev banket på yderdøren. Og stod op og åbnet, men det var selvsagt ingen. Underligt, min kæreste valgte lige at hoppe i et par sko og lige tjekke rundt om huset, men det var ingen. 

Da vi kom i seng igen, kom jeg i tanke om at jeg dagen før havde tænkt meget over at det er underligt at det normalt kun er mig der 'oplever' det alternative. Og at jeg var nervøs for at virke utroværdig når jeg taler om det. Bange for at han lige så pludseligt synes det er for meget.

Vi blev enige om at det var 'den anden side' der lige ville 'vise' at de var der, således jeg ikke var i tvivl om at de var og at han også fik et bevis på at de eksisterer (som jeg åbenbart ønsket).