onsdag den 15. august 2012

Første kontakt, eller skridt i mørke.

Første gang,
jeg har tænk og tænkt, men rent faktisk kan jeg ikke huske første gang jeg havde kontakt med ånder, spøgelser, en anden dimension eller hvad jeg nu skal vælge at kalde det.

Det har altid været der, kan ikke mindes at det ikke har.
Var selv ret bevidst om at det var 'unormalt' da jeg var omkring 8-9 år.
Da jeg opdaget at det kun var mig der kunne, ønsket jeg mere at være normal, end at blive ved med at have min evne. Jeg prøvet så at lukke ned så godt jeg kunne, men en ting kunne jeg ikke lukke ned for, det var skridtene.

Hver eneste gang jeg gik udenfor, specielt når det var fuldmåne kunne jeg høre små-fødders skridt bag ved mig. Selvfølgeligt vendte jeg mig om, men der var aldrig nogen.Jeg kunne mærke en bedrøvelighed og jeg fik en enorm skyldfølelse siden jeg ikke ønsket kontakt.


Først flere år senere fandt jeg ud af hvem det var.
"Det var ikke din skyld! Jeg elsker dig! Du bliver nødt til at give slip og komme videre", det var de ord der blev til mig fortalt, af en lille pige. Det var min lille 4 år gamle datter fra et tidligere liv. 

Hun fortalte at vi havde boet i et hus i to etager, måske i en skov, for der var en del treer udenfor. Hun kunne fortælle at hun var ca 4 år. En dag var der udbrudt brand, mens hun var ovenpå. Jeg gjorde alt for at komme op, men kunne ikke redde hende. Det tog helt knækket på mig, og jeg mente det var min skyld. Hele resten af det liv og hele det næste liv, sled jeg med skyldfølelser, Og hun har fulgt efter mig hele tiden for at fortælle at det var ikke min skyld,at hun elsker mig og at jeg skal give slip og komme videre.

For mig bliver dette et vendepunkt i mit liv, jeg mærker hendes varme, hendes kærlighed og mærker at der falder en sten fra mit hjerte. Det føles rigtigt og det føles ægte. Ubetinget ægte kærlighed, ubetinget af liv og død.. Det er så ubeskriveligt smukt! Tårer triller ned ad mine kind og vi siger farvel. Hun skal videre og det skal jeg også. Bagefter sad jeg bare helt stille og havde lidt følelsen af at jeg havde mistet noget, samtidigt som om jeg havde fået noget helt fantastisk.

Som den logiker jeg er, så fik jeg selvsagt også nogen informationer fra hende, som jeg kunne tjekke, navn, årstal, sted. Og jeg tjekket de informationer jeg fik, det spooooky var, at det passet det hele.

tirsdag den 14. august 2012

En engel kigger ud!




En engel kigger ud.

Jeg ved jeg har to skytsengle, to der holder deres vinger beskyttende omkring mig.


De passer på mig og er her for at passe på mig og mine.


Nogen gange kan jeg fornemme dem, jeg ved jeg ikke er alene, og jeg ved de støtter og hjælper mig der de kan.
Det er mine engle, mine vejledere, og de er der bare uanset om jeg vil have det eller ej.

Forleden dag da jeg i spejlet så,
opdaget jeg noget underligt med mit ene øje,
tog et billede,
og jeg ser en engel i mit øje.

Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg er beskyttet af engle,
så det kom ikke en gang bag på mig at der var en engel i mit øje!



mandag den 13. august 2012

Har jeg levet før??!!

Nogen gange i mit liv har jeg mødt mennesker som jeg har fornemmelsen af at have mødt før, og ikke bare mødt før,  men nogen jeg har kendt rigtigt godt.

Tror alle kender den fornemmelse af at virkelig falde i hak, som om man altid har kendt hinanden.

For nyligt har jeg mødt en, som jeg har 'kendt altid'. Det får mig igen til at tænke over, det som jeg tror på, nemlig at man lever igen.
Det er en enormt stor tanke at forholde sig til, de fleste mennesker jeg har mødt, de har svært ved at tro at det kan være rigtigt.

Jeg tænker bare, så modbevis mig, giv mig beviser på at JEG tager fejl.

Ikke at jeg ønsker at missionere, eller på anden måde at 'farve' hvad andre skal synes, mene og tro. Men her på min blog, her er jeg mig, og fortæller mine meninger om hvad jeg tror på.

For mig virker det underligt at min sjæl bare skulle vandre rundt her på jorden i de x antal år jeg lever.

Jeg tror på at jeg har levet flere gange, jeg kan huske små detaljer fra andre liv,  jeg har fået fortalt detaljer fra liv jeg har levet. Om det så er ren fantasi, det kan jeg nogen gange selv være tilbøjelig til at tro. Men så er det at jeg 'støder' ind i nye mennesker, det burde være fremmede, men det er som om jeg har kendt dem altid. Noget siger mig det er en lille påmindelse, om at der er så meget vi mennesker ikke begriber, det er så meget mere der er så meget større end os.

Min tro, min intuition, mit hjerte, hele min sjæl siger mig, at den har været her før, den kommer også igen, i en anden version. For hver gang den er her, så udvikler den sig, den lærer mere, den kan mere, den vil mere. For at alt det jeg har været igennem, bare skal give lidt mening for mig, tror jeg at alt er forhåndsbestemt, jeg tror sjælen har valgt det her liv, de her udfordringer, for at blive en bedre udgave af sig selv.

Derudover tror jeg på at jeg omgiver mig med nogen af de samme mennesker, igen og igen. men i andre relationer. Jeg tror at når jeg møder en der var super vigtig for mig i et tidligere liv, så mærker jeg det ind i det her liv. Og lyn-hurtigt ved jeg det, og jeg tror så på et eller andet plan så kan alle mærke det, om de tør.

tirsdag den 7. august 2012

Min underbevidsthed.

Min underbevidsthed, den er der og den arbejder. Hvordan den arbejder? Hvad der egentligt sker? Det ved jeg ikke noget om.
Jeg tror på at underbevidstheden arbejder i min tjeneste.

Nogen gange når ting sker (eller for det meste først bagefter), kan jeg huske at jeg har tænkt: 'Jeg kunne godt tænke mig....' - på et eller andet tidspunkt.
F.eks kort tid efter jeg flyttet til Danmark, skiftet jeg bank og kan huske jeg sad og tænkte til mødet med rådgiveren, Jeg gad bare godt arbejde i Danske Bank, det virker som et skønt sted at arbejde. Ganske præsis 10 år senere blev jeg headhuntet til et job i Danske Bank. Et stykke tid efter jeg havde startet, slog det mig at jeg havde tænkt tanken. Og der sad jeg, ti år efter, med et arbejde jeg ikke havde søgt, et jeg vel egentligt heller ikke var kvalificeret til, men et job jeg havde tænkt ti år tidligere at jeg gerne ville have.

De gange hvor jeg virkelig lægger mærke til at underbevidstheden fører mig der hen hvor jeg har udtrykket et ønske om at komme hen, så bliver jeg ydmyg og taknemlig.



Hvorfor denne blog?

Jeg tror på at alt hænger sammen, alt har en mening, ikke sikkert jeg forstår det når det sker. Når jeg så har tygget lidt på det der har sket, kan jeg som regel 'forstå' hvad det var jeg skulle lære af det der skete.


Hvor er livet en fantastisk størrelse og hvor er der bare så meget der er uforklarlig. Jo mere jeg lærer, finder ud af, jo mere kan jeg se jeg mangler at lære. Håber aldrig jeg stopper med at undre mig, at jeg aldrig stopper med at ville lære.

Denne blog er for at lige få styr på lidt af alle de tanker jeg har i forhold til mit 'alternative liv', alle de tanker der fylder, alle MINE sandheder. Min rejse, min udvidelse af min horisont indad.